Hvad er Systemydelser?

Systemydelser er essentielle for forsyningssikkerheden. Det er dog de færreste, der ved hvad systemydelser er, og der eksisterer folk indenfor energihandel eller produktion af energi, der kun delvist hvis overhovedet kender til produktet. Det er en skam, da øget kendskab til systemydelser, kan føre til stor gevinst for både de anlægsejere, der kender til systemydelser, og for hele samfundsøkonomi.

Derfor kan du i dette indlæg få indsigt i systemydelser. Du kan læse om hvad systemydelser er, og hvorfor det er vigtigt., hvilke markeder, der eksisterer for systemydelser, hvordan man som industriel anlægsejer kan komme ind på systemydelses-markederne, og hvordan det fungerer for anlægsejere i praksis.

Hvorfor eksisterer Systemydelser?

For at alt i elnettet fungerer som det skal, er det vigtigt, at der er en eksakt balance mellem hvor meget der bliver produceret og forbrugt. Ellers bliver der indført eller taget mere strøm fra elnettet end det og dens komponenter kan holde til. For at sikre, at dette til en hver tid er tilfældet, stilles nogle anlæg til rådighed for elnettet. De anlæg der står til rådighed, vil så ændre hvor meget strøm de tager eller giver til elnettet, alt efter dennes behov for at skabe balance. Det at stille et anlæg til rådighed kaldes for en systemydelse.

Energinet, den danske Transmission System Operatør (TSO), sørger for at der i det danske elnet altid er de fornødne systemydelser til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark. Det gør de ved at facilitere nogle markeder med forskellige regler. Sammenhængende for alle markederne er, at de er med til at fastholde frekvensen i elnettet på 50 Hz, da netop frekvensen afspejler den nødvendige balance.

Markeder for Systemydelser

Systemydelsesmarkederne i Danmark er, ligesom spot prisen for el, delt op i to områder: DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). I DK1 findes der markederne FCR, aFRR, og mFRR. FCR er en primærreserve, og bruges til hurtigt at stabilisere elnettet ved fejl, og kræver derfor ikke meget energileverance. Modsat er mFRR en energitung reserve, der bruges til længere balanceudligning. Derfor tillader mFRR også en langsommere reaktionstid. aFRR kan betragtes som en mellemting, da dens krav til reaktionstid og energileverance ligger mellem FCR og mFRR.

aFRR og mFRR er i DK1 asymmetriske markeder, hvilket betyder de er delt op i et op-og et ned-reguleringsmarked. Leverer man systemydelser til enten aFRR op eller mFRR op, skal man, når elnettet har brug for det, sørger for at der kommer mere strøm i elnettet. Det kan elproducerende anlæg gøre ved at skrue op for deres produktion, mens elforbrugende anlæg kan skrue ned for deres forbrug. FCR eksisterer kun som ét marked, og bliver udbudt som et symmetrisk marked. Derfor skal man, hvis man leverer FCR, både kunne skrue op og ned for sit brug af elnettet. Det behøver ét anlæg dog ikke at kunne alene, da det tillades at pulje flere anlæg sammen. Således vil nogle anlæg kunne skrue op mens andre kan skrue ned, for sammen at kunne levere FCR til elnettet.

Ligesom i DK1 har DK2 flere markeder, hvor de markeder med krav til hurtig regulering kræver mindre energileverance. I ordre efter krav til reguleringshastighed er markederne i DK2: FFR, FCR-D, FCR-N, aFRR og mFRR. Dermed er fremkvensstabilisering i DK1 placeret på ét marked (FCR), mens det i DK2 er fordelt ud på tre markeder. Ligesom i DK1, er DK2’s aFRR og mFRR marked delt op i to asymmetriske markeder, mens FCR-N er et symmetrisk marked. Dog er FCR-D også et asymetrisk marked, mens det helt hurtige FFR marked kun udbydes til opregulering.

Energinet’s Markeder for Systemydelser

Figuren viser et kort overblik over Energinet’s markeder for systemydelser i DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Figuren viser hvert markeds aktiveringstid af den fulde elektriske kapacitet*, og Energinet’s estimerede aktivering af solgte kapacitet.

Kilde: Energinet’s oversigt over systemydelser
*FCR-D og FCR-N har specielle regler for fuld aktivering

Hvor meget kan man Tjene på Systemydelser

Den økonomiske gevinst ved at levere systemydelser er afhængig af markedets aktuelle priser. Ligesom elprisen varierer prisen på systemydelser også. Derudover adskiller prisen på de forskellige systemydelser sig fra hinanden, og Energinet opkøber ikke altid alle typer af systemydelser.

I 2024 købte Energinet systemydelser til en gennemsnitlig pris på 76 kr./MW/time i DK1 og 134 kr./MW/time i DK2. Dermed ville et anlæg i gennemsnit på systemydelsesmarkederne i 2024 potentielt kunne tjene omkring 660.000 kr. i DK1 og 1.170.000 i DK2, hvis anlægget altid ville stå tilgængelig. Disse indtægter kan potentielt stige til nær det dobbelte afhængigt af markedet.

Priser for Systemydelser 2024

På figuren er vist den gennemsnitlige pris Energinet har betalt for de forskellige systemydelsesprodukter i 2024. Desuden er vist den gennemsnitlige betaling for 1 MW i DK1 og i DK2.

Kilde: Energinet’s årlige statistik for prisen på reserver
**Prisen er halveret for symmetriske markeder, da den dobbelte kapacitet er nødvendig for at levere 1 MW

Adgang til Systemydelser for Industrierhverv

Mange produktionsfabrikker har store elforbrugende anlæg. De anlæg kan ofte deltage med systemydelser, og dermed stille deres elektriske kapacitet til rådighed for elnettet. Det vil gavne anlægsejerne, da de vil opleve en økonomisk gevinst for dette, mens Energinet og den generelle forsyningssikkerhed vil gavne af flere deltagere på markederne for systemydelser.

For at anlægsejere i form af industrivirksomheder kan begynde at byde sin elektriske kapacitet ind til systemydelser for elnettet, skal dette gøres gennem en af Energinet godkendt aktør. Når virksomheden med anlægget og aktøren har indgået en aftale, kan anlægget begynde at blive godkendt af Energinet til systemydelser. Så snart dette er gjort, har virksomheden med anlægget adgang til systemydelser, og kan begynde at tjene penge på dette.

Systemydelser i Praksis

Såfremt en virksomhed med et forbrugsanlæg har indgået en aftale med en aktør, der er godkendt til at levere systemydelser, vil deres anlæg i aftalte perioder skulle stå til rådighed for elnettet. Når anlægget står til rådighed, betyder det, at anlægget skal følge en planlagt last, såfremt elnettet er helt i balance. Når elnettet er i balance står anlægget så til rådighed med en given elektrisk kapacitet. Begynder elnettet at opleve ubalancer, skal anlægget ændre den planlagte last, således at den afgiver eller modtager energi fra nettet i forhold til den planlagte last. Dermed er anlægget med til at flytte balancen tilbage til normalen i elnettet.

Hvordan virksomhedens anlæg præcis reguleres i forhold til elnettets behov, er afhængigt af den aftale virksomheden har med den aktør, der har en aftale med Energinet om leverance af systemydelser. Mange af disse eksisterende aktører, vil spørge virksomheden om hvornår det anlæg kan stå fuldt til rådighed for elnettet, og indbygge et reguleringssystem til at styre forbruget på anlægget i disse perioder. Det kan medføre, at anlægget står til rådighed for systemydelser i perioder, der ikke er økonomisk favorabel for virksomheden selv, og kan også gøre, at virksomheden oplever at systemydelser kommer til at påvirke virksomhedens primære produktion. Det er godt for elnettet, men ikke nødvendigvis for virksomheden.

Systemydelser med Smart Energy i Praksis

I Envex Energy synes vi det skal være anlægsejerne og deres behov, der skal være i fokus, når de stiller deres anlæg til rådighed for systemydelser. Derfor har vi udviklet Smart Energy styringen sådan, at den sikre virksomheden, at deres anlæg kun leverer systemydelser på de tidspunkter, der er bedst for den enkelte virksomhed. Desuden synes vi, at det skal være nemt at deltage med systemydelser. Derfor automatiser vi virksomhedens optimerede deltagelse med systemydelser og brug af anlægget.

Hvis du vil læse med om systemydelser med Smart Energy kan du gøre det her.

Deltag med Systemydelser og Støt den Grønne Omstilling

Hvis du er anlægsejer, er det godt for den grønne omstilling, hvis du vælger at stille anlægget til rådighed for systemydelser. Det støtter nemlig balanceringen af elnettet, hvilket tillader øget elektrificering og større produktion af elektricitet fra vedvarende, men vejrafhængige, energikilder. Derudover mindsker det behovet for at slukke for solceller eller vindmøller, hvis du som stor elforbruger leverer systemydelser til elnettet.

Så uanset hvilken partner din virksomhed vælger at samarbejde med om at levere systemydelser, så kommer det til at gavne jer og elnettet; og dermed Jorden og alles forsyningssikkerhed.