Spot Pris Optimering eller Systemydelser?

Ejere af anlæg med fleksibelt forbrug af elektricitet, står overfor et væsentligt dilemma, hvis de ønsker at prisoptimere brugen af anlæggene. Skal forbruget flyttes til perioder med lave elpriser, eller bør anlæggets fleksibilitet udnyttes til systemydelser? Beslutningen afhænger af at analysere økonomiske gevinster ved begge muligheder samt øvrige potentielle fordele.

Mulighed A: Flyt forbrug for at opnå besparelser

Med denne strategi vil anlæggene justere sit elforbrug til de tidspunkter, hvor priserne er lavest, og derved udnytte de svingende elpriser. Som eksempel kan antages, at et anlæg normalt kører med 50% af sin fulde kapacitet. Ved i stedet at lade forbruget ligge konstant på 50% last, kan forbruget flyttes til de 4.380 timer på året (såfremt det ikke er skudår) med de laveste elektricitetspriser. Herved ville anlægsejeren i løbet af 2024 have kunnet reduceret sine omkostninger på den rå elpris med 50% sammenlignet med gennemsnitsprisen.

Mulighed B: Maksimer indtægter fra systemydelser

Med denne strategi vil anlæggene forsøge at opnå så stor indtægt på at levere systemydelser som muligt. Da systemydelsesmarkederne er forskellige mellem Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), gøres dette forskelligt. Uanset området vil der dog kun her i artiklen blive fokuseret på markederne kaldet FCR eller FCR-D, også kaldet primærreserver.

I DK1 er FCR et symmetrisk marked. Det betyder, at anlægget skal kunne stå ligeså meget til rådighed for at skrue op for sit elforbrug, som de skal stå rådighed med at skrue ned for sit elforbrug. Derfor ville denne strategi betyde, at anlægget fra eksemplet nævnt ved den tidligere strategi, skulle stå konstant til rådighed med 50% af sin kapacitet (50% af sin kapacitet til op-regulering og 50% af sin kapacitet til ned-regulering).

I DK2 er FCR-D et asymmetrisk marked. Det betyder, at der både er et marked for at stå til rådighed med at kunne ned-regulere sit forbrug, og et marked for at stå til rådighed med at kunne op-regulere sit forbrug. Derfor vil anlægget fra det tidligere nævnte eksempel kunne tjene mest på systemydelser, ved skiftevis at stille sig til rådighed mellem op- og ned-reguleringsmarkedet, afhængigt af hvilket marked, der giver den bedste fortjeneste.

Gennemsnitligt mellem de to områder ville et anlæg, der fokuserer på denne strategi, opnå en indtjening svarende til 47% af de totale omkostninger på den rå elpris.

Det bedste fra begge verdener: Kombiner begge strategier

I stedet for at vælge den ene strategi frem for den anden, bør den optimale løsning være at integrere begge tilgange. Ved at deltage med systemydelser samtidig med at der tages højde for elprisen, kan et fleksibelt anlæg opnå en endnu større økonomisk gevinst. I bedste fald i 2024, havde det tidligere nævnte anlæg i gennemsnit mellem DK1 og DK2 kunne reducere sine elomkostninger med 43% og samtidig kunne generere 41 % af de oprindelige omkostninger til strøm i indtægter fra systemydelser. 

Strategier for fleksibelt forbrug i 2024

På figuren ses omkostningerne på elforbruget for et anlæg på 1000 kW elektrisk kapacitet i løbet af 2024. Anlægget er antaget til i gennemsnit at skulle køre på 50% af sin fulde kapacitet. Priserne er beregnet uden afgifter og tariffer, og er vist som et gennemsnit mellem om anlægget havde været placeret i Vestdanmark eller i Østdanmark. Indtægten fra systemydelser er blevet fratrukket elomkostningen for bedre grundlag for sammenligning.

Løsningen

Hvis du står med et anlæg, og tænker du muligvis kan levere systemydelser eller spare penge ved at udnytte lave elpriser, bør  hovedbudskabet være klart: Vælg en løsning, hvor du er med til at levere systemydelser, men sikre dig, at det kun bliver gjort, når det er profitabelt for dit anlæg. For der er mange penge derude at hente, så vælg den løsning, der forstår at opnå dit anlægs fulde potentiale.